Må jeg hjælpe dig? Fri af depression
Denne bog af Lone Overby Fjorback er skrevet til læsere, der på en eller anden måde sidder fast, hvad enten det er i stress, krise eller depression. Måske er du bange for, om du har en depression; måske er du på vej op igen efter en sygemelding.
Uanset hvordan du har det, eller hvad der er sket, er der hjælp at hente. Måske har du tænkt over, hvad du selv kan gøre for at få det bedre – men ikke orket at tænke tanken til ende. Alle de velmenende råd om mad, motion, søvn og tankemønstre preller af på dig … for hvordan skulle man dyrke motion, når man ikke engang kan rejse sig fra sofaen? Men du kan rejse dig igen.
Tre ord er vigtige her: Medicin, kærlighed og mindfulness.
Forfatter | Lone Overby Fjorback |
---|
Er du deprimeret, stresset eller udbrændt?
Mindfulness, medfølelse
og medicin kan hjælpe dig
Denne bog er skrevet til dig, der sidder fast,
hvad enten det er i stress, eller depression.
Uanset hvordan du har det,
eller hvad der er sket, er der hjælp at hente.
Du kan få det bedre igen.
Tre ord er vigtige her:
Medicin, medfølelse og mindfulness.
Medicin fordi det kan være nødvendigt.
Medfølelse, fordi det er nødvendigt.
Og mindfulness, fordi det kan lære dig at tage imod livet igen.
Yoga og meditation kan hjælpe dig med at komme i kontakt med
krop og sind – en kontakt, der kan være slukket, når man er nede.
Du kan lære at forstå, hvad der trækker dig ned
– og samtidig skabe sunde vaner i sindet, der kan bringe
glæde, lethed og balance i dit liv.
Der er nu forskningsmæssigt belæg for, at du kan styrke
dit mentale helbred helt i lighed med dit fysiske helbred.
I denne bog fortæller psykiater og forsker i mindfulness,
Lone Overby Fjorback, hvordan du gør.